Hvad er Business Central?
Microsofts Dynamics 365 Business Central er Microsofts seneste version af MS Dynamics NAV 2018 som I kan vælge at have i "Skyen" eller som hidtil på egne eller hosted servere.
Se mere om fordelene ved at flytte til "Skyen" her.
Business Central indeholder moduler der tillader Jer at styre jeres forretning på mange forskellige områder. Blandt andet indenfor Finans, Salg og Marketing, Indkøb, Lager, Service, Personale og Sags styring. Der er også integrationer til Outlook og andre Office produkter. I kan f.eks. vælge at rette data i Excel! Der er også Workflows med mulighed for at opsætte forretningsprocesser med mange indbyggede skabeloner. Det kunne f.eks. være til håndtering af godkendelse og betaling af Købsfakturaer.
Integrationer
For mange virksomheder er det mere og mere vigtigt at integrere forskellige systemer for at minimere antallet af manuelle opgaver og sikre kvaliteten af data der udveksles mellem forskellige systemer. Et eksempel på en vigtig integration er mellem Webshop og regnskabssystemer. Det er selvfølgelig muligt at lave eller få lavet sin egen integration mellem de specifikke systemer som I pt. har. Et godt alternativ er iPaaS (Integration Platform as a Service) produkter som kan bruges til integration mellem mange forskellige systemer. Vi har gode erfaringer med Alumio som er specialiseret i integrationer indenfor Digital handel. Læs mere her eller kontakt os for at høre mere.
Hvem er vi og hvad tilbyder vi?
ITFitz er kort fortalt en Microsoft Partner baseret i Vestsjælland og vi tilbyder support, undervisning, rådgivning og tilpasning af ERP systemerne Dynamics NAV og Dynamics 365 Business Central. Vi lægger vægt på at det arbejde vi leverer giver værdi for vores kunder. F.eks. ved at hjælpe virksomheder til at få nemmere og mere effektive arbejdsgange ved at benytte Business Centrals omfattende standard funktionalitet hvor muligt eller ved at udvide systemet så det understøtter Jeres processer.